torsdag den 6. februar 2014

Ohøj alle!
Igår så vi nogle kvindelige vævere! Nøj, hvor var de gode! Det var et sted, hvor man, hvis man blev enke eller skilt, havde et sted at bo.
Senere så vi det store tempel, hvor vi fik lov til at komme ind i det aller, allermest hellige sted, hvor mange indere kun kommer 1 gang i deres liv. Vi havde vores helt egen personlige brahmin, som velsignede os - vi var meget heldige, da der var lang, lang kø ind til velsignelsen, som vi bare strøg lige forbi.
Vi så også en moske og en ret sal, hvor vi fik lov til at stille spørgsmål til 2 højt stillede mænd.
Der var bryllup i moskeen - dvs. At mændene fra hver familie var ved at skrive en kontrakt. Der måtte kun være mænd i moskeen og selvom, at der var bryllup, kom os turister ind og fik lov til at se. Det måtte have været rimelig forstyrrende, men det var dog sjovt at se. Selv pigerne fik lov at komme ind. Derefter havde vi lidt fritid, hvor vi købte kokosnødder. Jonathan synes det er vildt sjovt det der med at prutte om prisen, så han havde sat sig for at få anskaffet sig en kokosnød for sølle 1 rupee, men fik Indiens handelsmetoder at føle da han blev snydt på det groveste, og på forunderlig vis fik 3 kokosnødder for 51 rupees, hvor de oprindeligt kostede 10 pr. Stk. Han var nu stolt og tror stadig ikke på at han er blevet snydt.
Senere på dagen skulle vi ud og se en drengeskole. Eleverne boede på skolen.
Da vi ankom i bussen kom alle de små elever løbende hen til os. De ville rigtig gerne have taget billeder med os og var rigtig gode til engelsk alle sammen.
Vi spillede volley med dem og det var rigtig fedt. Vi lærte dem en masse sjove ting bla. At sige Nik og Jay! Til sidst gik vi en lille tur i byen, hvor Jonathan igen prøvede at prutte om 2 sodavand - igen uden held. Dagen sluttede af med en lille andagt.
Dagens bommert: Frederikke's mange dumme bemærkninger bla. Troede hun stadig havde jetlag fordi, at hendes ankler var hævede.

Mange hilsner Stine F og Jakob.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar